SPONSORERET
Ordet skærmning kan umiddelbart give associationer til at holde et menneske adskilt fra sine omgivelser. I en pædagogisk sammenhæng er formålet imidlertid et andet. Her kan indsatsen handle om at skabe mere overskuelige rammer omkring en borger, reducere belastende stimuli og tilbyde nærvær fra personale, som har erfaring med den konkrete situation.
Det kan være relevant på eksempelvis plejehjem, botilbud og inden for psykiatrien, hvor en borger i perioder kan have behov for ekstra ro og støtte. Den konkrete indsats skal altid tage udgangspunkt i mennesket og situationen – ikke i en standardskabelon.
Ro kan kræve færre indtryk og mere nærvær
Forestil dig en beboer på et plejehjem, som bliver tiltagende urolig sidst på eftermiddagen. Der er aktivitet på gangen, flere mennesker taler samtidig, og gentagne forklaringer gør ikke nødvendigvis situationen lettere at overskue.
Her kan den umiddelbare reaktion være at gøre mere. Flere beskeder, flere forsøg på at forklare og flere personer omkring borgeren kan imidlertid også betyde flere indtryk at forholde sig til.
En pædagogisk tilgang kan i stedet tage udgangspunkt i at skabe roligere rammer og arbejde med relation, genkendelighed og afledning. V-O-V beskriver blandt andet skærmning som en tryghedsskabende indsats, hvor deres personale arbejder med low arousal og deeskalering.
Det betyder ikke, at alle borgere har brug for den samme fremgangsmåde. Tværtimod er kendskab til den enkelte, vedkommendes reaktioner og den konkrete situation afgørende.
Skærmning er ikke det samme som isolation
En vigtig skelnen er, at skærmning ikke i sig selv bør forstås som at isolere et menneske fra andre. Formålet kan netop være at skabe betingelser, hvor borgeren oplever større ro og overskuelighed.
Det stiller krav til personalets faglige tilgang. Kommunikation, kropssprog og evnen til at aflæse en situation kan have betydning for, hvordan kontakten udvikler sig.
V-O-V fremhæver blandt andet en personcentreret tilgang og princippet om mindst mulig indgriben. I praksis kan det eksempelvis betyde, at personalet arbejder forebyggende og forsøger at reagere på tidlige tegn på uro, inden situationen udvikler sig.
Afhængigt af den konkrete opgave kan arbejdet blandt andet indebære:
- rolig og tydelig kommunikation
- reduktion af unødvendige stimuli
- relationsopbygning og nærvær
- afledning, når det er hensigtsmæssigt
- tæt koordinering med det faste personale.
Det afgørende er ikke at få borgeren til at passe ind i en bestemt metode, men at tilpasse den faglige tilgang til det menneske, indsatsen handler om.
Ekstra kompetencer kan understøtte det faste personale
På et plejehjem, botilbud eller inden for psykiatrien kan der opstå perioder, hvor det faste personale har brug for ekstra støtte omkring en bestemt borger. Her kan eksternt tryghedsskabende personale tilføre kapacitet og specialiserede pædagogiske kompetencer.
V-O-V – Vagter og Vikarer – arbejder med sådanne indsatser og har primært aktiviteter i Nordjylland. Virksomheden oplyser at have løst opgaver for kommuner som blandt andre Aalborg, Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt og Rebild.
Når eksternt personale inddrages, bliver samarbejdet med arbejdsstedets egne medarbejdere centralt. De faste medarbejdere ligger ofte inde med vigtig viden om borgerens hverdag, kommunikation, rutiner og reaktionsmønstre. Det er viden, som kan være afgørende for at tilrettelægge en respektfuld indsats.
Dermed handler skærmning ikke blot om at sætte ekstra personale ind i en vanskelig situation. Den faglige opgave består i at skabe de bedst mulige rammer omkring den enkelte borger med så lidt indgriben som muligt. Nogle gange kan vejen til mere tryghed netop være færre indtryk, en tydelig relation og et menneske, der har tid og kompetencer til at blive i situationen.
