Når du først har fundet de perfekte terrassebrædder i dit yndlingstræ, er det bare at gå i gang med at lave din terrasse indbydende, hyggelig og lækker. Der er en masse måder, du kan indrette den på, og der findes et utal af løsninger, når det kommer til udnyttelsen af pladsen på terrassen. Læs med her og få gode råd og tips til terrasseløsninger.
Hyggeligste uderum om sommeren
For mange er sommer lig med grillmad og gode snakke på terrassen. Mange venter i lange måneder over vinteren på at kunne slå altandøren op og lade foråret og sommeren begynde med den første kolde øl på træterrassen. Men for nogle er det også svært at finde ud af, hvordan man indretter terrassen bedst muligt – så det ikke bare bliver en tom, stor træoverflade uden nogen egentlig funktion ud over at være en terrasse.
For det første er det en god ide at inddele terrassen i mindre rum – så du både giver plads til spiseområde, grillområde, eventuelt hygge-/loungeområde og måske også en særlig afdeling til blomster eller indbyggede bede. På den måde for du hurtigt overblik over terrassens plads samtidig med, at du sørger for det vigtigste: at der er en rød tråd mellem alle ’afdelinger’. Udvælg møbler der passer sammen, har samme farve, form eller er lavet i samme træsort og udvælg derefter planter, der går igen i de forskellige såkaldte terrasserum.
Køb en masse nipsting til terrassen
Hvis du ønsker en autentisk, hyggelig terrasse, er det vigtigt at gøre den personlig med en masse forskellige små nipsting – det kan både være nøje udvalgte lysestager, lyskæder, krukker eller flotte, farverige tæpper og puder til både havemøbler og loungesofa- og stole.
Vælger du en masse blødt til dine udendørsmøbler, inviterer du automatisk til hygge – man får i langt højere grad lyst til at slænge sig i en sofa med både puder og tæpper end i en, der har fået lagt en lille hynde på sig. Samtidig kan du sætte dit præg på terrassen med farvevalget af disse nipsgenstande, så den bliver præcis, som du ønsker den. Desuden kan du købe en masse udendørslamper, der kan lave en hyggelig belysning, hvis stage- og fyrfadslys ikke rækker til de lange, hyggelige sommeraftner- og nætter på din yndlingsterrasse.